Conradi VVS

Hvem er jeg?

Jeg laver VVS-løsninger, der holder. Ikke kun til næste regning – men i mange år frem.

Om Conradi

Hvem er jeg?

Jeg er 35 år, familiefar til to fantastiske piger på 8 og 12 år – og så er jeg typen, der aldrig helt har kunnet lade være med at arbejde med hænderne. Håndværk har været en del af mit liv, siden jeg som barn hjalp min far, der er murer, med at sætte huse i stand. Det var her, interessen for godt håndværk, ordentlige løsninger og ting, der holder i mange år, for alvor blev grundlagt.

Jeg blev udlært VVS’er i 2011 og har siden arbejdet kontinuerligt i branchen. Min karriere startede som kørende svend, hvor jeg fik solid erfaring med alt fra klassiske VVS-opgaver til mere komplekse installationer. Senere tog jeg flere år til Norge som rejsemontør – en tid der stillede høje krav til både faglighed, ansvar og evnen til at finde løsninger, der bare virker.

Tilbage i Danmark arbejdede jeg igen som servicemontør og bevægede mig herefter gradvist over i ledende roller. Jeg har også været VVS-forsikringstaksator, hvilket har givet mig et særligt skarpt blik for kvalitet, dokumentation og løsninger, der kan holde til at blive gennemgået – både teknisk og økonomisk.

Fælles for hele mit arbejdsliv er, at jeg løbende har taget kurser og videreuddannelse. Jeg tror ikke på “sådan plejer vi”, men på faglig udvikling og på at gøre tingene rigtigt – første gang.

I dag har jeg valgt at starte mit eget autoriserede VVS-firma, fordi jeg gerne vil gøre tingene på min måde: med god dialog, ærlig rådgivning og høj faglighed. Når jeg siger ja til en opgave, er det mig, du taler med, mig der giver tilbuddet – og mig der udfører arbejdet.

Når jeg ikke er på arbejde, bruger jeg tiden på at være far. Jeg sætter mit eget hus fra 1905 i stand, tager gerne på shelter- og sejlture, passer lidt bier og holder mig i gang, når tiden tillader det. Alt sammen noget, der også smitter af på mit arbejde: respekt for materialer, sans for detaljen og en praktisk tilgang til tingene.

Kort sagt: Jeg leverer VVS-arbejde, som jeg også selv ville have det lavet hjemme hos mig.

Brug for hjælp?

+45 50 41 67 56

Har du et akut VVS problem?

Ring til mig nu på 50 41 67 55

advanced-floating-content-close-btn

Ring til mig

+45 50 41 67 55